Koordinator
Koordinator til leverandørstyring og bestyrelsesbetjening
Motiveres du af forskelligartede administrative opgaver, hvor din planlægning og eksekvering gør en forskel? Har du en god forretningsmæssig forståelse og interesse? Hos os kan du både arbejde med IKT-leverandører, bestyrelse, direktion, delegerede og mange andre.
Vi er på udkig efter en ny kollega til Jura & Compliance, der både trives med at være tovholder på vores processer og risikovurdering af IKT-leverandører og udføre administrative opgaver.
I Jura & Compliance løser vi i fællesskab en bred vifte af juridiske opgaver samt driver aktiviteter for PBU’s direktion, bestyrelse og delegerede. Med reference til Chief Legal Officer vil du indgå i et mindre team af jurister præget af høj specialisering, hvor vi vægter kvalitet i opgaverne og engagement i fællesskabet lige højt.
Dine primære opgaver vil være:
IKT-leverandørstyring (IKT = informations- og Kommunikationsteknologi):
- Tovholder på processer og risikovurderinger af nye IKT-leverandører.
- Løbende evaluering af IKT-leverandører.
- Kontrol af databehandleres overholdelse af persondatareglerne (GDPR).
- Kontraktstyring.
- Opdatering og vedligeholdelse af Register of Information (ROI) i henhold til DORA.
- Ansvarlig for opdatering af politikker, forretnings- og arbejdsgange på området.
Administrative opgaver:
- Direktions- og bestyrelsesbetjening, herunder at medvirke til udarbejdelse af dagsorden og sikring af materiale deadlines, kvalitetskontrol af leveret bestyrelsesmateriale, udarbejdelse af præsentationer til møder samt diverse administrative opgaver. Vi afholder 6 bestyrelsesmøder årligt.
- Afholdelse af og deltagelse i delegeretmøder, hvor du er tovholder, referent og praktikeren der får det hele til at spille. I samarbejde med direktionen bidrager du til, at de to årlige møder byder på relevante temaer og spændende indlægsholdere, og at møderne generelt bidrager positivt til vores medlemsdemokrati.
- Diverse administrative opgaver i afdelingen.
Ambitiøs, grundig og videbegærlig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse såsom advokatsekretær, kontoruddannet, akademiker eller lignende – det vigtigste er, at du har erfaring med og interesse for ovenstående opgaver. Gerne fra en stilling som direktions- eller advokatsekretær. Du er struktureret, omhyggelig og har et godt overblik.
Udviklingsmuligheder og høj faglighed
Du får en udfordrende og afvekslende hverdag, hvor du kommer til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi er ambitiøse, har en høj faglig stolthed og vi forstår betydningen af det gode fællesskab. For os er det vigtigt, at du kan prioritere din fritid, familie og venner. I PBU har vi gennem målrettede sociale og faglige indsatser fokus på at udvikle og fastholde vores medarbejdere.
Det praktiske
Send os dit cv og din ansøgning senest den 1. marts 2026. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Legal Officer Johnni Nielsen på jnie@pbu.dk eller +45 2746 1307.
Vi tilbyder konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer, frokostordning og mulighed for at dyrke motion i vores eget motionscenter.
Pædagogernes Pension
Pædagogernes Pension har 125.000 medlemmer og en formue på ca. 105 mia.kr. Vi vil være det bedste pensionsselskab for alle pædagoger, og vi arbejder derfor målrettet med en dobbelt bundlinje, hvor vi både har gode resultater på de hårde tal i form af gode afkast og lave omkostninger, men også har en klar etisk identitet. Vi har blandt andet introduceret en skattedoktrin og indført en nultolerance overfor gaver fra leverandører for at sikre uafhængighed i alle relationer, ligesom vi løbende styrker arbejdet med ESG.
Se mere på www.pbu.dk
Del på:
Ansøgningsfrist:
01-03-2026
Tiltrædelse:
01-05-2026
Arbejdssted:
København Ø
Yderligere oplysninger fås hos:
Johnnie Nielsen
Hjemmeside:
http://www.pbu.dkPædagogernes Pension:
Sundkrogsgade 13 2100 København Ø
