





Modeludvikler til Kvant-teamet i Pædagogernes Pension
Modeludvikler til Kvant-teamet
Er du klar til at springe ud i en spændende karriere? Har du en stærk matematisk baggrund og interesse for de finansielle markeder, pension, programmering og modeludvikling, så kan dette blive starten på dit drømmejob. Læs mere her:
I denne nyoprettede stilling får du chancen for at anvende teorien fra studiet i praksis, hvor innovation og faglig udvikling er i højsædet. Vi ser frem til at byde en ambitiøs og talentfuld modeludvikler velkommen til vores dygtige team, hvor du vil spille en central rolle i at forme fremtiden for PBU - Pædagogernes Pension.
Du bliver en del af et miljø, hvor du får mulighed for at opbygge erfaring på tværs af flere fagområder og gradvist få ansvar i takt med din udvikling. Opgaverne spænder bredt og giver dig en sjælden mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem finans, matematik og samfundsforhold.
Du kommer til at indgå i et team af kompetente og engagerede kolleger, hvor teamwork, et sundt arbejdsklima og fællesskab prioriteres højt. Rammerne for udviklingen er brede, og der er gode muligheder for at bringe dine egne løsningsforslag, strategier og metoder i spil. Du vil også samarbejde med både aktieteam og aktuariat, som vil give dig en god indsigt i hele pensionsforretningen. Du vil referere til den ansvarlige for kvantitativ analyse.
Jobbet
Jobbet rummer en bred vifte af opgaver, hvor du særligt vil få ansvaret for at udvikle og drifte modeller for pensionsprognoser, risiko og investeringsrammer.
Derudover vil du få muligheden for at udvikle kvantitative aktiestrategier og bidrage til at forme den fremtidige aktieforvaltning i PBU. I Kvant-teamet er der særligt fokus på porteføljekonstruktion og matematisk optimering.
Du får et job med stor selvstændighed og frihed i opgaveløsningen, og der er mulighed for hjemmearbejde.
Vi forventer, at du:
- Har en stærk matematisk baggrund med godt kendskab til statistik
- Har god erfaring med Python og eventuelt kendskab til R.
- Er analytisk, grundig og målrettet af natur, arbejder selvstændigt og løser opgaver på egen hånd
- Muligvis er nyuddannet eller ved at færdiggøre relevant studie (f.eks. cand.scient.oecon)
- Er kvalitets- og detaljeorienteret
- Har en proaktiv adfærd og trives med at analysere og programmere
- Er nysgerrig og ikke bange for at argumentere for dine synspunkter
- Har godt humør og lyst til at være en del af teamet
Hvad kan du forvente af os?
Du vil få en hverdag med spændende opgaver, der vil kunne videreudvikle dine færdigheder i et job som du kan vokse i flere år frem.
Vi tilbyder et stærkt socialt ungemiljø, samarbejde med motiverede kolleger i et uformelt fagligt miljø, en god frokostordning og mulighed for at dyrke motion i eget motionscenter og sidst men ikke mindst konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
Det praktiske
Vi glæder os til at modtage og læse din ansøgning, dit cv og dit eksamensbevis senest 27. maj. Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Jacob Dahl, chef for kvantitativ analyse, på jda@pbu.dk.
Stillingen er en fuldtidsstilling og arbejdsstedet er som udgangspunkt placeret på Sundkrogsgade i København – 3 min. fra Metroen.
Om Pædagogernes Pension
Pædagogernes Pension har 125.000 medlemmer og en samlet pensionsformue på over 100 mia.kr. Vi vil være det bedste pensionsselskab for alle pædagoger, og vi arbejder derfor målrettet med en dobbelt bundlinje, hvor vi både har gode resultater på de hårde tal i form af gode afkast og lave omkostninger, men også har en klar etisk identitet.
Se mere på www.pbu.dk
Del på:
Ansøgningsfrist:
27-05-2025
Tiltrædelse:
01-08-2025
Arbejdssted:
København Ø
Yderligere oplysninger fås hos:
Jacob Dahl
Hjemmeside:
http://www.pbu.dkPædagogernes Pension:
Sundkrogsgade 13 2100 København Ø